https://vimeo.com/313033780

Ny innovativ hjemmeside viser EU’s positive bidrag til konkrete borgere og lokalsamfund i hele EU.

Den interaktive, flersprogede webside "Hvad EU gør for mig", der er lavet af Europa-Parlamentets forskningsservice, indeholder hundredvis af letlæselige faktaark på én side hver. Faktaarkene giver eksempler på den positive forskel, EU gør for europæerne. Brugerne kan nemt finde specifikke oplysninger om, hvad Europa gør for deres region, faggruppe eller interesser.

Fakta om 1.400 lokaliteter

De omkring 1.800 faktaark kan læses, deles og anvendes på andre hjemmesider eller gemmes som PDF-filer. De er inddelt i to hovedkategorier på hjemmesiden. Den første sektion ‘I min region’ giver brugerne mulighed for at søge ud fra, hvor de og deres familie bor eller arbejder. Hvordan er Europa til stede i vores byer og regioner? Dette afsnit af hjemmesiden dækker over 1.400 lokaliteter i alle dele af EU.

400 eksempler på EU’s betydning for borgerne

I den anden sektion af hjemmesiden 'I mit liv' kan brugerne vælge mellem 400 faktaark for at finde interesseområder og andet, der er vigtigt for dem personligt. Hvordan påvirker EU f.eks. familier, sundhedssystemet, hobbyer, rejser, sikkerhed, forbrugernes valg og sociale rettigheder? Hvordan støtter EU folk på arbejdsmarkedet - fra biavlere og buschauffører til bryggeriarbejdere? Hvad har EU gjort for dem, der dyrker sport, spiller musik eller ser fjernsyn? Afsnittet indeholder også en række podcasts på forskellige sprog.

Fokus på fremtiden

I en tredje sektion ‘Fokus’ findes der længere beskrivelser af EU's politikområder. Dokumenterne beskriver nogle af de resultater, der er opnået i Parlamentets nuværende mandatperiode (2014-2019), og fremtidsudsigterne med særlig fokus på holdninger i samfundet samt borgernes bekymringer og forventninger til EU’s indsats.

http://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/elections-press-kit/3/hvad-eu-gor-for-mig

 

back to top