https://vimeo.com/313008575

Med udgangspunkt i valget til Europa-Parlamentet vælger Europa-Parlamentet en af de i forvejen opstillede spidskandidater til formand for Kommissionen, efter at vedkommende formelt er blevet foreslået af stats- og regeringscheferne under hensyntagen til valgresultatet.

Processen med spidskandidater fandt sted første gang i 2014, da Det Europæiske Folkepartis spidskandidat, Jean-Claude Juncker, blev udnævnt til formand for Kommissionen. Forud for valget i 2014 havde fem europæiske politiske partier udpeget hver deres spidskandidat.

Spidskandidater ved 2019-valget

De europæiske politiske partier udpeger deres kandidater på kongresser hen over efteråret og vinteren 2018-19. Kandidaterne mødes ansigt til ansigt til livetransmitterede debatter om deres politiske programmer for Europa, der vil blive afholdt under valgkampen i 2019.

Et europæisk politisk parti er et politisk parti, som er aktivt på europæisk plan, og som består af nationale partier med base i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne. Der blev vedtaget nye regler for støtte til europæiske politiske partier og fonde i april 2018.

Det Europæiske Folkeparti (EPP)

Det Europæiske Folkeparti (EPP) har valgt Manfred Weber (CSU, Tyskland) som sin spidskandidat til EU-valget. Det skete på EPP-kongressen i Helsinki den 8. november 2018.

Weber er 46 år gammel og begyndte sin karriere som medlem af parlamentet i Bayern i 2002. Han blev valgt til Europa-Parlamentet i 2004. Siden 2014 har han været formand for EPP-gruppen. Han er uddannet ingeniør ved Fachhochschule München. @ManfredWeber

De Europæiske Socialdemokrater (PES)

Spidskandidaten for De Europæiske Socialdemokrater (PES) er Frans Timmermans. Han blev nomineret på PES-kongressen i Lissabon den 7.-8. december 2018.

Timmermans (PvdA, Holland) er for øjeblikket første næstformand for Kommissionen. Han blev valgt første gang til det hollandske parlaments andetkammer i 1998. Fra 2007 til 2010 var han europaminister, og fra 2012 til 2014 udenrigsminister i Mark Ruttes regering. Timmermans er uddannet i fransk sprog og litteratur fra Radboud University. @timmermansEU

Alliancen af Konservative og Reformister i Europa (ACRE)

Jan Zahradil (Civic Democratic Party, Tjekkiet) blev udpeget som sit partis spidskandidatden 14. november.

Zahradil er 55 år og har været medlem af Europa-Parlamentets ECR-gruppe siden 2004. Han er formand for Alliancen af Konservative og Reformister i Europa (ACRE). Før 2004 var han medlem at Den Tjekkiske Republiks deputeretkammer. Zahradil er uddannet forsker og ingeniør fra universitetet for kemi og teknologi i Prag. @zahradilJan

Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE)

Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE) åbnede for nomineringer til spidskandidat på kongressen i Madrid den 8.-10. november. Delegerede fra medlemspartier i hele EU kan nominere potentielle kandidater. Kandidaterne skal dog opnå støtte fra mindst tre medlemspartier i de forskellige EU-lande.

Det Europæiske Grønne Parti

Ska Keller på 37 og Bas Eickhout på 42 er de to spidskandidater for Det Europæiske Grønne Parti (EGP). De blev udnævnt på kongressen i Berlin den 23.-25. november.

Ska Keller (Bündnis 90/Die Grünen, Tyskland) har læst islamiske, tyrkiske og jødiske studier på Freie Universität i Berlin og Sabanci Üniversitesi i Istanbul. Hun blev valgt til Europa-Parlamentet første gang i 2009. Hun var også EGP-spidskandidat før EU-valget i 2014. @SkaKeller

Bas Eickhout (GroenLinks, Holland) har studeret kemi og miljøvidenskab på Radboud University i Nijmegen. Senere blev han forsker på det hollandske agentur for miljøvurderinger. Han har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2009. @BasEickhout

back to top